Kursusbeskrivelse:
En del tinglysningsafgiftserklæringer udgår til nytår – og nye er kommet til. Nogle kan bruges allerede nu, mens andre afventer muligheden for en § 11 vurdering.
Dette praktikerkursus er for advokater, fuldmægtige, administrative sagsbehandlere og andre med interesse for emnet, der ønsker en juridisk og praktisk gennemgang af hjemler og anmeldelser inden for tinglysningsdokumenter med særligt fokus på tinglysningsafgifterne og de udfordringer, der kan opstå:
Emner omhandler:
Seneste nyt fra Tinglysningsretten og Skat og andre relevante myndigheder herunder seneste lovændringer i forhold til emnet samt lidt fif og gode råd.
Adkomstdokumenter:
Afgift ved tinglysning af adkomstændringer, herunder fusion, spaltning, virksomhedsomdannelse og tilførsel af aktiver.
Den offentlige ejendomsvurdering og tinglysningsafgift samt i forhold værdiansættelser ved familiehandler
Praktisk gennemgang af overdragelser og tinglysningsafgiftserklæringer, herunder ejendom der ikke er handlet på sædvanlige frie markedsvilkår
Pantedokumenter:
Afgift ved pantedokumenter – dels i fast ejendom, men også som virksomhedspant i personbogen
Afgiftsfritagelse og karensperiode samt afgiftspantebreve
Afgift ved underpant og andre påtegninger
Afgift ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter
Praktisk gennemgang af Tinglysningsafgiftserklæringer i forskellige typer pantedokumenter
Praktisk gennemgang af overførsel af tinglysningsafgift fra afgiftspantebreve og nedlysning/aflysning af afgiftspantebrev, og hvor kursisten skal være påpasselig.
MÅLGRUPPE:
Dette praktikerkursus er for advokater, fuldmægtige, administrative sagsbehandlere og andre med interesse for emnet, der ønsker en juridisk og praktisk gennemgang af hjemler og anmeldelser inden for tinglysningsdokumenter med særligt fokus på tinglysningsafgifterne og de udfordringer, der kan opstå.
UNDERVISER:
Martin Sohn er advokat og rådgiver med speciale i fast ejendom, hvilket han har arbejdet med de sidste 15 år.
Som led i sit arbejde med overdragelser af bolig- og erhvervsejendomme, areal- og ejendomsudvikling samt selskabsretlige omstruktureringer for ejendomsselskaber, har Martin Sohn fået indgående kendskab til de mange forskelligarbejde tinglysningsmæssige ekspeditioner som dette kan medføre og den praktiske håndtering heraf.
Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har undervist i ejendomshandel siden 1999 og i digital tinglysning siden 2009. Ulla rådgiver inden for fast ejendom, herunder i bolig- og erhvervshandler.
Ulla har endvidere meget stor erfaring med bl.a. tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, samejeoverenskomster, pantebreve, adkomstdokumenter og diverse servitutter. Ulla er endvidere facilitator på 4 tinglysningsnetværk rundt omkring i landet.
Kurset opfylder kravene for godkendelse som obligatorisk efteruddannelse, jfr. Retsplejelovens § 126, stk. 5 med 6 lektioner.
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Adresse:
Pris ekskl. moms:
Pris inkl. moms:
Underviser:
Kursusnr:
Tilmelding
Tilmeldingsfrist:
Med i kursusafgiften er kursusmateriale og forplejning på kursusstedet. Af kursusafgiften udgør forplejningen
Afgiften bedes samtidig med tilmelding overført til Spar Nord Bank, reg.nr. 9280, kontonr. 1965733244 med følgende henvisning:
(Såfremt der er under 12 tilmeldte, forbeholder vi os at aflyse kurset).