Kursusbeskrivelse:
En morgen ligger brevet fra Advokatsamfundet i virksomhedens e-Boks. Tilsynet er varslet. Afhængigt af tilsynets tema er det nu tid til at:
- indsende rammeværket,
- udpege ansvarlige,
- findes sager frem
- planlægge et tilsynsbesøg
- udtrække data fra klientkonti og driftskonti.
Måske er det et standardtilsyn. Måske er det et mere omfattende risikobaseret eller hvidvaskspecifikt tilsyn. Uanset typen opstår de samme spørgsmål:
- Er vores dokumentation på plads?
- Kan vi fremlægge de oplysninger, der efterspørges?
- Hvem gør hvad?
- Hvad kommer tilsynet til at fokusere på?
På dette kursus følger vi et hvidvasktilsyn fra start til slut og gennemgår de vigtigste opgaver, udfordringer og risici undervejs.
Baggrund
Med udgangspunkt i et konkret tilsynsforløb følger vi processen fra det øjeblik, indkaldelsen modtages i e-Boks. Denne proces danner grundlag for gennemgang af hvidvasklovens krav for advokater. Undervejs gennemgår vi de centrale krav i hvidvaskloven, herunder
- risikovurdering, politikker, forretningsgange,
- kontrol- og undervisningsprogrammer,
- klientkendskabsprocedurer (KYC) samt
- undersøgelses- og underretningspligten.
Vi arbejder med konkrete eksempler på, hvad tilsynet kigger efter, og hvordan kravene dokumenteres i praksis.
Vi følger også tilsynet gennem selve besøget og videre til den efterfølgende rapport, eventuelle bemærkninger eller påbud og de erfaringer, der kan styrke virksomhedens compliance-arbejde fremadrettet. Kursets mål er at give deltagerne en praktisk drejebog til hele tilsynsforløbet, fra det første brev i e-Boks til den endelige afslutning af sagen.
MÅLGRUPPE:
Kursus for alle, der arbejder i en advokatvirksomhed som har sager, der er omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde. Kerneområder er køb og salg af fast ejendom og virksomheder tillige med sager af selskabsretlig karakter.
Advokater, sekretærer, compliance- og sagscontrollere, fuldmægtige, studenter – alle er velkomne.
UNDERVISERE:
Advokat Kristine Sorken er Compliance Specialist med mange års erfaring inden for compliance, hvidvaskregler og GDPR. Kristine arbejder dagligt med implementering af compliance-programmer og rådgivning om hvidvasklovens krav i advokatvirksomheder.
Advokat Peter Niemann Thøgersen-Orra er Compliance- og risikochef hos Poul Schmith og bidrager med helt aktuelle erfaringer fra nyligt gennemførte tilsynsforløb. Deltagerne får derfor et unikt indblik i, hvordan tilsynene gennemføres i praksis, hvilke problemstillinger der aktuelt fylder hos tilsynsmyndigheden, og hvordan virksomheder bedst forbereder sig på processen
Kurset opfylder kravene for godkendelse som obligatorisk efteruddannelse, jfr. Retsplejelovens § 126, stk. 5 med 7 lektioner.
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Adresse:
Pris ekskl. moms:
Pris inkl. moms:
Underviser:
Kursusnr:
Tilmelding
Tilmeldingsfrist:
Med i kursusafgiften er kursusmateriale og forplejning på kursusstedet. Af kursusafgiften udgør forplejningen
Afgiften bedes samtidig med tilmelding overført til Spar Nord Bank, reg.nr. 9280, kontonr. 1965733244 med følgende henvisning:
(Såfremt der er under 12 tilmeldte, forbeholder vi os at aflyse kurset).