Entrepriseret - Byggeriets forsikringer

Kursusbeskrivelse:

På kurset gennemgås de relevante forsikringer, der skal/kan tegnes for at afdække risici under en byggesag, og dermed hvad man kan og bør forsikre sig mod, herunder særligt:

Entrepriseforsikring

Brand- og stormforsikring

Byggeskadeforsikring 

Entreprenørs erhvervsansvarsforsikring

Arbejdsgaranti

Teknisk rådgivers erhvervsansvarsforsikring

Projektansvarsforsikring

De for hver af forsikringerne forskellige dækninger og dermed vilkår og betingelser herfor og indbyrdes afgrænsning vil blive belyst, og derved også “trigger-virkningen” og undtagelser, reguleringen i AB 18 og ABR 18 samt forsikringsaftaleloven, herunder også følgende:

For entrepriseforsikring vil blive belyst skade på selve entreprisen og eksisterende bygninger samt entrepriseansvar, hvem er sikrede, dækning af farlige arbejder, begreberne “skade” og “uforudset begivenhed”, forskel mellem dækning for primær (LEG3) og sekundær (LEG2) skade, undtagelser herunder afgrænsning mellem objektiv risikoafgrænsning og sikkerhedsforskrift, bestemthedskravet, grov uagtsomhed, identifikation, afhjælpningsperiode, anmeldelsesfrister, årsentrepriseforsikring og regreskrav mod den ansvarlige, herunder overfor medsikret, årsagssammenhæng og beviskrav.

For brand- og stormforsikring vil tillige blive gennemgået krav herom i AB 18.

For entreprenørens erhvervs- og produktansvarsforsikring vil også blive gennemgået afgrænsning over for entrepriseansvarsdækning under entrepriseforsikringen.

For teknisk rådgivers forsikringer vil blive gennemgået deres erhvervsansvarsforsikring (PI), herunder set i forhold til projektansvarsforsikring (SPPI) og excessdækning (OPPI), entreprenørs projekteringsansvar.

Ivære baseret på praktisk forståelse og håndtering heraf og retlige afgørelser samt AB18, ABT18 og ABR18. 

MÅLGRUPPE:

Kurset henvender sig alle, der har en vis grundlæggende viden om den almindelige entrepriseret.

UNDERVISER:

Torben Steffensen er fagkonsulent hos Gjensidige Forsikring. Torben er uddannet Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1988. Han har siden 2000 haft møderet for Højesteret og han fungerer som voldgiftsdommer, opmand og mediator.

Torben har i mere end 30 år som advokat og rådgiver behandlet ansvarssager om fast ejendom, forsikring og entrepriseret, herunder for bygherrer, entreprenører og tekniske rådgivere.

Kurset opfylder kravene for godkendelse som obligatorisk efteruddannelse, jfr. Retsplejelovens § 126, stk. 5 med 7 lektioner.

Dato:

24. november 2026

Tidspunkt:

Kl. 09:00 -
16:00

Sted:

Hotel Scandic Aalborg Øst

Adresse:

Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø

Pris ekskl. moms:

kr. 2.920,00

Pris inkl. moms:

kr. 3.650,00

Underviser:

Torben Steffensen

Kursusnr:

553772/MAB
Tilmelding
Tilmeldingsfrist:
22. oktober 2026
Kursusafgiften er fastsat til kr.  2.920,00 + moms eller i alt kr.
3.650,00 pr. person.

Med i kursusafgiften er kursusmateriale og forplejning på kursusstedet. Af kursusafgiften udgør forplejningen

kr. 695,00 inkl. moms.

Afgiften bedes samtidig med tilmelding overført til Spar Nord Bank, reg.nr. 9280, kontonr. 1965733244 med følgende henvisning: 

"553772/MAB /deltagernavn og firmanavn"

(Såfremt der er under 12 tilmeldte, forbeholder vi os at aflyse kurset).