Tinglysning og "boliglandbrug"

Kursusbeskrivelse:

Ved overdragelse af ”boliglandbrug” er disse ejendomme ofte omfattet af landbrugslovens regler, uagtet den erhvervsmæssige/landbrugsmæssige anvendelse ofte er af mindre betydning for køber og sælger. Imidlertid vil ejendommene og overdragelsen af disse som følge heraf, ofte være omfattet af en række regler, som normalt ikke er regler, der vil skulle iagttages ved køb af en traditionel boligejendom/ejerbolig, ligesom overdragelsen ikke kan indrettes under huseftersynsordningen.

Underviserne vil så vidt muligt forsøge at give kursisterne et godt indblik i de forskellige regler ved denne type sager således, at man som rådgiver er opmærksom på relevante forhold, uanset om man bistår med rådgivning overfor en køber eller sælger.

Emnerne er bl.a.:

  • Gennemgang af de væsentlige regler i landbrugsloven, som skal iagttages ved køb af en landbrugsejendom.
  • Sælgeransvar/købers undersøgelsespligt.
  • Planregler, miljøbeskyttelsesregler og i det hele taget, hvor findes regler, der regulere anmeldelse af ejendommen og pligter og evt. udgifter for køber/ejer.
  • Servitutter og servitutoprydning, hvis det er mulig.
  • Udstykning af landbrugsejendomme og dannelse af en hensigtsmæssig restejendom.
  • Opmærksomhedspunkter ved berigtigelse, herunder eksempelvis ved delsalg mv.

MÅLGRUPPE:

Kurset henvender sig alle, der sidder med tinglysning og ”boliglandbrug”.

UNDERVISERE:

Brian Pedersen Veie har i mange år undervist i tinglysning bl.a. med baggrund i, at han fra 2007 – juni 2025 har været juridisk chef i Tinglysningsretten og har deltaget i lovforarbejdet vedr. digital tinglysning og udviklingen af tinglysning.dk.

Brian er nu indehaver af firmaet Tingbladet.dk, der bistår med løsning af vanskeligere tinglysningsopgaver – herunder når tinglysning.dk driller.

Peter Krabbe er advokat ved ML+PARTNERS. Peter beskæftiger sig i det væsentligste med fast ejendom (erhverv/landbrug), herunder særligt køb og salg af landbrugsejendomme samt ændringer og omstruktureringer af landbrugsejendomme.

Desuden bistår Peter kunder med generationsskifte, ekspropriationssager samt udviklingsprojekter indenfor fast ejendom. I den forbindelse i bredt omfang med bl.a. plan-, vej- og miljøretlige reguleringer. Peter har i øvrigt et indgående kendskab til de landbrugsretlige forhold.

Kurset opfylder kravene for godkendelse som obligatorisk efteruddannelse, jfr. Retsplejelovens § 126, stk. 5 med 7 lektioner.

Dato:

15. april 2026

Tidspunkt:

Kl. -

Sted:

Hotel Scandic Aalborg Øst

Adresse:

Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø

Pris ekskl. moms:

kr. 2.960,00

Pris inkl. moms:

kr. 3.700,00

Underviser:

Brian Pedersen Veie og Peter Krabbe

Kursusnr:

550514/MAB
Tilmelding
Tilmeldingsfrist:
12. marts 2026
Kursusafgiften er fastsat til kr.  2.960,00 + moms eller i alt kr.
3.700,00 pr. person.

Med i kursusafgiften er kursusmateriale og forplejning på kursusstedet. Af kursusafgiften udgør forplejningen

kr. 695,00 inkl. moms.

Afgiften bedes samtidig med tilmelding overført til Spar Nord Bank, reg.nr. 9280, kontonr. 1965733244 med følgende henvisning: 

"550514/MAB /deltagernavn og firmanavn"

(Såfremt der er under 12 tilmeldte, forbeholder vi os at aflyse kurset).